Hvad kan man forvente, når man lægger ørene til musik, som på sin vis – ret ensidigt – domineres af et par – overvejende akustiske – guitarer? Monotoni?
Ja – måske.
Derfor er det voldsomt positivt at konstarere, at den følelse på intet tidspunkt trænger sig på. Her er nemlig en god strøm af elegante, intense og vedkommende tonerækker med udsøgte krydderier fra Latinamerika og Andalucien – plus et garn fra de danske bøgeskove. Thomsen og Kyed har sans for at fremtrylle kompositioner, som ejer melodik, og som befordrer virtuose og begavede ekskursioner, alt sammen i et fornemt indforstået sammenspil. Gruppesjæl – hedder sådan noget vist. Det fintklingende basspil blander sig godt i strengelegen, og dertil kommer et udsøgt, formidlende trommespil med velklang, præcision, råstyrke og originailitet. Det er næsten overflødig at bemærke, at pladen er helstøbt – og uophørligt god at være sammen med.
Kjeld Frandsen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar